3 Days of Design

3 Days of Design

Under 3 Days of Design holder vi til i DesignCamp på Docken i Nordhavn sammen med en række andre brands. Vi glæder os til at være en del af designfestivalen i København og bidrage med vores take på, hvad der er godt design, og hvad vi mener der er vigtigt, når man arbejder inden for det felt. 

Læs pressemeddelelsen her. 

Pressemeddelelse

Mumutane er for første gang med på 3 Days of Design og har på kort tid fået succes med at skabe et inspirerende univers af nordisk æstetik og et vibrant afrikansk udtryk.

I 2018 tog Mumutane udfordringen op mod tone-i-tone og den til tider grå og triste skandinaviske boligindretning.

I en lang periode har det stringente og minimalistiske japanske udtryk haft stor indflydelse på vores danske hjem. Meget har været og er ensfarvet, ensformigt og upersonligt”, fastslår Maria Kastrup Lausten.

Afrika er et gigantisk kontinent og der sker så meget på den kreative scene i disse år, som vi i Skandinavien kun lige er begyndt at få øjnene op for. Det er meget inspirerende at opleve den farverige, legende og livsglade tilgang til hverdagen i Afrika, og den atmosfære arbejder vi ud fra og bringer ind i de skandinaviske hjem”, fortæller Maria også.

Udover de mange farver og mønstre indeholder de afrikanske wax print tekstiler nemlig symboler og historier om livet i Afrika, som giver en helt særlig dimension til produkterne. Hver pude er unik i udtrykket og fortæller en historie.

Pudernes forside er designet af wax print tekstil købt hos kvinder der driver små, lokale tekstilforretninger i Vestafrika. Bagsiden er af overskudstekstil fra Kvadrat.
På den måde er puderne fleksible og kan tilpasses kundernes præferencer: en side udtrykker nordisk minimalisme og den anden afrikansk livlighed. Denne kulturelle sammensmeltning tilfører en personlig og kreativ interiøroplevelse til ethvert bevidst og moderne hjem.

Vores designtradition i Skandinavien er meget klassisk og rodfast, og det holder vi fast i, men vi vil gerne tilføre lidt krydderi, som ikke bare er salt og peber. Det er ikke en stor investering at købe et par farverige og mønstrede puder, der kan gøre en kæmpe forskel i den ensfarvede, klassiske sofa derhjemme - og for andre mennesker ude i verden”, siger Maria Kastrup Lausten.

Formålet er netop at skabe ‘products with purpose’, både ift at skabe personlighed og glød med varme farver og særlige mønstre i de danske hjem, og samtidig udnytte de ressourcer der allerede er produceret for at minimere tekstilspild, og skabe jobs i lavindkomst lande samt støtte produktion med social impact i Danmark.

Mange har allerede fået øjnene op for vigtigheden af at omgive sig med produkter, der skaber glæde og varme i hjemmet og som samtidig har en mening og et formål. I august modtog Mumutane nemlig prisen ‘Product of the Year’ på Formland. 

 


Ældre indlæg Nyere indlæg