B-Corp Certificering

B-Corp Certificering

Vi er fantastisk stolte af at Mumutane netop er blevet B-Corp certificeret. De seneste mange måneder har jeg arbejdet hårdt på at få os igennem det meget lille nåleøje af virksomheder, der har opnået denne certificering. 

Lige fra begyndelsen har visionen med Mumutane været at gøre en positiv forskel i samfundet og alle led af værdikæden. Det er hårdt arbejde for der findes ingen genveje, når man vil skabe både en social ansvarlig, miljøvenlig og økonomisk bæredygtig vækst.

Det er let at sige, at man vil gøre en forskel, men svært at dokumentere det. Derfor er B-Corp certificeringen den største hæder vi kan opnå, som med ekstremt strenge krav til målbarhed, sporbarhed og dokumentation sikrer, at vi gør det vi siger, vi gør.

At vi skaber værdi mærker vores lokale, kvindelige leverandører i Vestafrika, når vi køber tekstiler af dem og vores dygtige syersker i de socialøkonomiske virksomheder i Danmark, når de syer endnu en af de unikke, farverige og mønstrede puder, der er Mumutanes kerneprodukt - og som i øvrigt består af nænsomt udvalgte kvalitetsmaterialer, såsom overskudstekstiler fra den danske virksomhed, Kvadrat. 

Der findes ekstremt mange lækre materialer, som allerede er produceret og som blot venter på at få nyt liv. Kvadrattekstilerne er nogle af dem, og vi er bl.a. med til at understøtte minimeringen af tekstilspild.   

B-Corp certificeringen er en stor milepæle i Mumutanes eksistens. Men det betyder ikke, at vi nu læner os tilbage. Vi vil gøre det endnu bedre og fortsætter arbejdet med et ydmygt ønske om at gøre en positiv forskel i verden for både miljø og mennesker, og vi håber I vil være med og bakke op om det, da den bæredygtige omstilling også kræver at forbrugerne er med på det. 

Mumutane B-Corp Certificeret Interiør Boligindretning Boligtilbehør


Older Post