Line Dalby Gundersen

Line Dalby Gundersen, Designer MA, Designskolen i Kolding.

Jeg er uddannet Designer MA  fra Designskolen i Kolding. Jeg har de sidste 12 år arbejdet selvstændig med rum og grafisk design. En af de ting som motiverer og fascinerer mig mest som designer er, at jeg får mulighed for at udfordre den sædvanlige måde at gøre tingene på. Jeg motiveres af at designe et produkt, som rykker forbrugerens grænser og viser dem alternative muligheder, som stadig og endda endnu mere opfylder deres forventninger og behov i både funktionalitet og æstetik.  

Et centralt ord i mit arbejde er ligeledes bæredygtighed. For mig vægter tilblivelsen, produktionen og de mennesker, som er involverede lige så meget som det færdige produkt, forbrugeren og produktets fortsatte levetid. Som designer er jeg nemlig heldig at have mulighed for at gøre en reel forskel for både mennesker og miljø, ved at designe et produkt som tager højde for  bæredygtighed fra vugge til grav.

Som designansvarlig i vores firma, har jeg mulighed for at  gøre en forskel, ved at generere beskæftigelse til primært unge kvinder i Afrika. Samtidig er det utrolig berigende at dykke ned i en fascinerende Afrikansk kultur og arbejde tværkulturelt ved at designe produkter, som kombinerer stolte afrikanske traditioner med et nordiske designudtryk. Jeg håber gennem vores produkter at kunne berige den nordiske kultur med nogle af Afrikas fascinerende traditioner - og ikke mindst vise, at Afrika har rigtig meget at byde på.