Kommunikationspraktikant eller studiejob til efteråret 2021

Elsker du at skrive og interesserer du dig for design og indretning? Så har du nu muligheden for at gøre en stor forskel for en lille virksomhed.

mumutane producerer boligtilbehør i høj kvalitet med social impact og bæredygtighed som centrale fokusområder, og vi søger en kommunikationspraktikant eller en studentermedhjælper med opstart i august/september 2021. 

I mumutane vil dine opgaver være bredt funderet og i krydsfeltet mellem udarbejdelse af kreativt indhold til vores hjemmeside, SoMe-kanaler og samarbejde omkring betalt digital markedsføring. 

Du vil få indsigt i alle aspekter af virksomheden jf. din interesse og erfaring og dine arbejdsområder er følgende:

  • Nyhedsbrev: Bidrage med idéer og input til nyhedsbrevenes indhold, skrive korte artikler hertil og hjælpe med at implementere et engelsk nyhedsbrev til vores internationale kunder samt automatiseringsprocessen. 
  • Tekstforfatning: Opsætte og skrive relevante artikler til f.eks. landingpages og vores blog baseret på research og interviews. 
  • Sociale medier: Planlægge og udfærdige posts til vores Instagram, Pinterest og Facebook profil. 
  • Databehandling
  • Markedsføring- og brandingmateriale: Bidrage til nyt materiale f.eks. flyers, katalog og billeder.
  • Sparring og idégenerering ifm. nye markedsføringstiltag og branding.
  • Forbedre vores Search Engine Optimisation og søgeordsanalyse
  • Link-building
  • Ad hoc-opgaver inden for kommunikation og digital markedsføring.
  • Revidere eksisterende artikler 
  • Optimering af hjemmeside 


Et praktikforløb er ulønnet og varer ca. 4-6 måneder med opstart i august/september. Arbejdstiden er ca. 30-35 timer om ugen. Vi er en lille virksomhed og du vil få en høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse i hverdagen, og dine idéer og input vil blive modtaget med kyshånd ligesåvel som implementeringen af dem.

Et studiejob vil blive aflønnet efter almindelig takst og være ca. på 8 timer om ugen. Arbejdsopgaverne skal derfor aftales nærmere specifikt.

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation. Du har gå-på-mod og kan arbejde selvstændigt med kommunikation og levere værdifuldt marketing content på både dansk og engelsk. Du har erfaring med sociale medier og interesserer dig for design.

Kontakt

Vil du høre mere om praktikpladsen eller et evt. studiejob, er du velkommen til at kontakte Maria Kastrup Lausten – 61664722 / maria@mumutane.com. 

 

Kommunikationspraktikant boligindretning bæredygtig design afrikanske tekstiler