Visionen om at gøre en forskel

I mumutane kombinerer vi enkeltheden i dansk design med en farverig afrikansk æstetik. Med mumutanes brand og produkter sætter vi fokus på, at Afrika har en masse at byde på, som vi i Norden endnu ikke har så meget fokus på. Afrika er et kontinent med en stor stolthed og fascinerende traditioner. En af de traditioner er deres beklædning, som bærer på en masse historie. Afrikanerne iscenesætter sig selv og kommunikerer gennem farverige tekstiler med symbolske prints. Tekstilerne kaldes waxprint LINK. Denne historie vil vi gerne dele med jer gennem vores produkter i mumutane, og derved vise at Afrika har rigtig meget at byde på.

mumutane er et brand med noget på hjerte. Vi tror, at Afrika kan og vil mere. Vi mener, at den bedste måde at skabe udvikling på er ved at give mennesker arbejde og dermed et økonomisk grundlag for at kunne forsørge sig selv og sin familie. Vi fokuserer især på at skabe arbejdspladser for unge mennesker og støtter dem i at producere produkter i en høj kvalitet, så de er salgsbare og dermed giver et økonomisk grundlag for fremtiden.

Det er inspirereret af Give Work filosofien som Leila Janah udgav en bog om i efteråret 2017. Som CEO og founder i Samasource og LXMI har hun skabt succesfulde forretninger ved at give arbejde på gode vilkår og betingelser til de allerfattigste og derigennem give flere mennesker mulighed for at forsørge sig selv og deres familie ….et job ad gangen.

 

Give work: Reversign poverty one job at a time by Leila Janah