Kurv
Køb nu
Login
Søg efter produkter
Se mere
Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda
Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda Basotho Seanamarena plaid blå sort, Plaider, Aranda
Udsalg

Basotho Seanamarena plaid blå sort

Regular price 1.699,00 kr

Dette Basotho Heritage Blanket er et ganske særligt tæppe, hvor historien og traditionen går mere end 100 år tilbage. Det er blødt, varmt og lavet til at holde en evighed, så det kan gå i arv i familien. 

Seana marena tæppet

Den blåsorte Seanamarena plaid med den skarpe orange stribe blev designet tilbage i 1930'erne af Charles Hendry Robertson, der ejede en butik i Leribe distriktet i Lesotho, og butikken hed Seanamarena. Ordet betyder 'ligesom dig' og hvis man adskiller ordet i to betyder det 'som konger'. 

Seanamarena plaiden er berømt og betragtes i dag som det ypperste blandt alle Basotho tæpperne. I overført betydning på Sesotho betyder Seanamarena 'to swear by the Chiefs', og har motiv af majs og hjerter. I Basothokulturen er det et symbol på frugtbarhed og rigdom. Oplagt gaveidé f.eks. bryllupsgave. 

Historien

Basotho Heritage Blanket er designet i et samarbejde mellem Kong Moshesh, grundlæggeren af den stolte Basothonation, og briten Donald Fraser. Basothofolket har siden 1833 været bosat i Lesotho omkring et af Sydafrikas højeste bjerge, Thabo Bosiu. I Lesotho tog Donald Frasers handelsvirksomhed sin begyndelse, da han flyttede fra England i 1876 og etablerede forretning i 1877. 

Donald Fraser fik succes i Lesotho og fik tilnavnet Ramosa Le Ralipere, Father of Kindness, Father of Horses. I 1880'erne fik han idéen til Basotho tæpperne, fordi de grove, kønsløse tæpper som nationen bar, slet ikke harmonerede med folkets stærke karakter og stolthed. Dermed blev Moholobela tæppet skabt. Oversat til dansk betyder det 'din ven', men tæppet fik også tilnavnet 'frugtbarhedstæppet' og er særligt yndet af Basothofolket også den dag i dag.   

Alle tæpper blev tidligere produceret i England, men produktionen er flyttet til Sydafrika hos Aranda Textile Mills.

Mange har bidraget til både udviklingen og bevarelsen af Basotho Tribal Blankets, og de iøjenfaldende tæpper er blevet en gennemgående del af kulturen i Lesotho, hvor langt størstedelen af hyrderne vandrer rundt i bjergene iført et varmt Basotho Blanket.

Selvom Lesotho er grundlagt af 14 forskellige stammer i Afrika, så er det formentlig det eneste land i Afrika, som er forenet omkring ét sprog nemlig Sesotho, hvor Sydafrika til sammenligning har 11 officielle sprog. 

Materiale

Materialet er en kombination af uld og dralon. Andelen af uld er presset godt sammen, så tæppet føles tungere og mere kraftigt end mange andre plaider af uld. Samtidig gør det det også meget blødt og varmt. Dralon har en vandskyende egenskab, der gør det særligt egnet også som udendørs tæppe, når duggen falder. 

Det er derfor oplagt at bruge udendørs på tidlige forårsdage, lyse sommeraftner og i sensommeren. Det er samtidig et rigtig slumretæppe til sofaen og lænestolen, perfekt til de kolde vinterdage indendørs. 

Materialet er 50% uld og 50% dralon. 

Måler 155 x 165 cm.

Velgørenhed

For hvert tæppe der sælges internationalt, doneres en procentdel direkte til organisationen, Sentebale, der betyder 'forget me not'. Organisationen hjælper og støtter de mest udsatte børn samt HIV positive børn i Lesotho.

Fonden er stiftet af Prins Harry, Hertug af Sussex i England og Prins Seeiso af Lesotho. Prins Harry og Prins Seeiso har samarbejdet omkring velgørenhed i mere end et årti, og organisationen Sentebale blev grundlagt som en hyldest til Prinsesse Diana og Seeiso's mor, Dronning Mamohato, der også samarbejdede tæt omkring velgørenhed for HIV- og AIDS ramte.  

0 på lager.